Jeg er blevet spurt mange gange, hvordan man laver cake pops, så jeg har lavet en vejledning til, hvordan man gør. Det er dejlig nemt og smager helt fantastisk.
Opskrift
- giver ca. 50 cake pops
Chokolade kage
4 æg
150 g margarine4 dl sukker
7 spsk kakao
2 tsk bagepulver
1 dl mælk3 dl mel
Æg og sukker piskes luftigt. Smeltet og let afkølet margarine og mælken piskes i. Bland derefter kakao, bagepulver og mel godt sammen, inden det piskes i dejen.
Fyld dejen i en almindelig springform (ø25) eller en lille bradepande og bag ca. 40 min. ved 175 grader.
Ultimate Chocolate Frosting
9 dl. flormelis
2,5 dl. kakao
1,25 dl. varmt vand
3 tsk. Vaniljesukker
Dejen
Chokoladekagen smulres og blandes med frostingen med håndmikseren eller røremaskinen til du har en helt jævn, blød og let klistret masse.
Form Cake Pops
Massen formes til kugler, der vejer mellem 25 og 30 g. Større kugler bliver let for tunge og falder af pinden.
Kuglerne stilles i køleskab i mindst en halv time, så de bliver faste.
Overtræk med chokolade
Smelt chokolade over vandbad i en lille skål. Dyp slikkepinden i chokoladen:
Stik den i kuglen - lad den stivne et par minutter på køkkenbordet eller i køleskabet, så slikkepinden sidder godt fast i kagekuglen.
Dyp hele cake pop'en i chokolade. Det kan være en fordel at hvile cake pop’en på bunden af skålen og øse chokolade over med en ske, så er du helt sikker på, at den ikke falder af pinden.
Slå den blidt på kanten af skålen, så overskydende chokolade drypper af. Stik den ned i en skål med sukker, så den kan stå, mens chokoladen stivner.
Din cake pop er nu klar til pynt. Det er vigtigt at pynten sættes på, inden chokoladen stivner. Pynt kan enten laves med krymmel fra dig lokale supermarked eller f.eks. blomster udstukket i fondant.
Velbekomme.
- Fruen på kageslottet
11 kommentarer:
Jeg synes at cakepops er så fede og noget så indbydende. Selvom jeg slet ikke er i kage-ligaen som dig, så bliver jeg vist nødt til at prøve dem en dag :-)
Mange hilsner
Birthe
Dejligt med en DIY... har lige lavet nogle selv og jeg bøvlede virkelig med dem. Nu kan jeg se, at jeg nok lige har lavet dem store nok... Tak for tippet.
...tak for opskriften.....det må jeg prøve....de smagte jo skønt på markedet....dem du havde lavet.....
Jaaaaaaaaaah, den DIY har jeg savnet længe ... vi har prøvet selv men lavede samtlige fejl, så nu er jeg allerede MEGET klogere!
1000 tak og ha' en fantastisk pinse!
Kh. Jane
Det er en skøn og simpel How-to du har lavet her. Tak for det:-)
Har du nogen ide om, hvor meget chokolade du brugte til overtræk?
UUUH, hvor ser de skønne ud! Hvor køber man pindene?
Super, at I kan bruge min How To.
@kagermedmere & Jane: I må prøve igen - det er virkelig let, når man har knækket koden.
@anonym: jeg tro jeg brugte 300 g. chokolade, men jeg vejede ikke af, så det er et rent gæt.
@Finurligheden: pindene kan du finde hos panduro til 25,- for 100 stk.
Knus Line
I got this web page from my pal who informed me regarding this website and now this time I am visiting this web site and reading very informative articles here.
My blog post - hair follicle
Hejsa.. Kan man lave dem to aftener før og så fryse selve kuglerne ned og så pynte dem aftenen inden brug.....
Det her var bare SÅ lækkert!! Mange tak for opskriften! -Anna
Send en kommentar