Viser opslag med etiketten fødselsdagskager. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fødselsdagskager. Vis alle opslag

søndag den 12. september 2010

Palle Pingvin

Jeg er blevet temmelig glad for denne her kage. Vi var så heldige, at den blev færdig fredag aften og først blev hentet lørdag morgen, så vi havde den udsøgte fornøjelse at have en skøn pingvin boende i vores køleskab en enkelt nat. Det var så hyggeligt, at den tilmed fik et navn: Palle Pingvin ( sådan navngives tøjdyr herhjemme; fåret hedder Flemming, lammet hedder Lars, så det kunne vel også bruges på en kage;o)) Alle burde have et lille kagedyr, for man bliver i lidt godt humør, når man får øje på det i køleskabet.

Nå, men Mette fra min mødregruppe kom og hentede Palle Pingvin, og han blev spist til hendes svigerfars fødselsdag...snøft (svigerfar fik dog hovedet med hjem på et fad). Heldigvis blev han glad for den, og Mette's datter Thea vil også have en til sin fødselsdag, men gad vide, om jeg ikke kan finde på et eller andet til hende.

Palle Pingvin er forresten lavet af gulerodskage med cream cheese frosting.

- Fruen på kageslottet

torsdag den 9. september 2010

Laaaaaang cykel tur

Lige en lille forhistorie: da jeg var lille boede vi 2 familier sammen i et hus - lidt a la kollektiv dog uden alt hippie halløjjet. Det havde den kæmpe gevinst, at man fik en ekstra reserve familie. Billy, som reserve faren hedder, er meget aktiv på sin cykel. Han har i mange år cyklet på arbejde, selvom der er 30 km hver vej, og de seneste år har han kørt med Team Rynkeby fra Ringe til Paris på cykel. Jeg slog det op, der er 1207 km, hvis man tager den korteste vej, så det er en laaaaaaaaang cykel tur.

Nå, men så kommer vi til det med kagen. Billy har lige haft fødselsdag, og til den synes hans søde kone Gitte, at han skulle have en cykel kage.

Kagen er gulerodskage lagt sammen med cream cheese frosting, smurt op med smørcreme og pyntet med fondant og glasur.


- Fruen på kageslottet

lørdag den 4. september 2010

En engel


Line ville gerne forære sin mor en kage til hendes fødselsdag, der skulle afspejle hendes interesse for det alternative. Det var i første omgang lidt svært at veksle til kagesprog, indtil jeg kom i tanke om en lidt alternativ engel, der bor et eller andet sted med himmel og jord - måske i en have lige rundt om hjørnet.

Kagen består af 2 lyse lagkagebunde og 1 chokoladekage bund lagt sammen med jordbær/ asti mousse med stykker af hakket chokolade. Det var første gang, jeg prøvede opskriften på moussen, men den er allerede en af mine personlige favoritter Den smager bare af sol, sommer og kølig asti på altanen... uhm.

- Fruen på kageslottet

mandag den 30. august 2010

Snehvides hus


Jeg har længe gået og ventet på at lave denne kage, som bare manglede den perfekte aftager, så da min kollega skulle bruge en kage til sin søde, smukke datter Freja's 7 års fødselsdag, viste jeg, at kagen havde fundet sin ejermand - hun er nemlig helt vild med prinsesser.

Snehvide er lige ved at få det forgiftede æble af hendes onde stedmoder.

Jeg havde lidt overvejet, om der kunne klemmes et par dværge ind, men det blev vist lige lidt rigeligt pynt. Jeg fik dog plads til en knagerække med 7 knager, og som Freja sagde, så er de jo på arbejde... selvfølgelig, det var dér, de var.

Kagen er en lækker chokoladekage lagt sammen med chokolade frosting og smurt op med chokoladesmørcreme.


- Fruen på kageslottet

onsdag den 16. juni 2010

Kontor kage

Børge holdt i weekenden stor reception i anledning af sin 80 års fødselsdag med venner, familie og forretningsforbindelser. Hvad finder man da på at tage med til manden, der har alt, og som helt sikkert får masser af vin af alle de andre gæster - en kage selvfølgelig.

Han er en driftig mand, der trods sin alder stadig tager på arbejde hver eneste dag. Kagen skulle derfor have Børge på kontoret som motiv - kunne dog ikke forestille mig at hans kontor rodder sådan i virkeligheden, men der skulle jo lidt pynt på;o). Da den skulle stå fremme til receptionen, og helst ikke blive dårlig er den lavet af massiv chokoladekage smurt op med chokolade frosting.


- Fruen på kageslottet

mandag den 10. maj 2010

Golfkage

Min farmor fyldte 70 år og skulle fejre sin fødselsdag i et kæmpe sommerhus med hele familien, som selvfølgelig skulle have lagkage til kaffen.



Hun er en enthusiastisk golfspiller og tager gerne på golfbanen ved enhver given lejlighed, så det var oplagt med en golfkage.







Kagen består af chokoladelagkagebunde lagt sammen med appelsin mousse og skildpadde creme.


- Fruen på kageslottet
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...