onsdag den 31. august 2011

Gulerods cupcakes med cream cheese frosting


Dette er den sídste opskrift på cupcakes i denne omgang, så skal vi til noget helt andet fra næste onsdag... modellering i fondant. Jeg synes, jeg ville slutte cupcake opskrifterne af med manér og slutter af med en af mine absolutte favoritter. Det er igen hende her, der har lavet opskriften, som hun kalder verdens bedste gulerodskage, og det er ingen overdrivelse.

Opskrift - Gulerods Cupcakes (ca. 30 stk.)
  • 2 dl. olie
  • 300 g. brun farin
  • 4 æg
  • 275 g. mel
  • 350 g. groft revne gulerødder
  • 1 tsk. vaniliesukker
  • 1 tsk. natron
  • 2 tsk. kanel
  • 2 tsk. bagepulver
Olie og brun farin røres sammen og æggene piskes i. Bland mel, kanel, natron, vaniljesukker og bagepulver og pisk det med i dejen. Til sidst blandes dejen med de groft revne gulerødder.

Fyld dejen i cupcakeforme ca. ½ fyldte og bag ca. 20 min ved 175 grader.
 
Opskrift - Cream Cheese Frosting (til ca. 30 cupcakes)
  • 125 g. blødt smør
  • 200 g. flødeost (den fuldfede)
  • 250 g. flormelis
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • evt. lidt fint revet citronskal
Pisk det bløde smør med flødeosten til massen er helt jævn. Det kræver lidt tålmodighed, men til gengæld slipper du for smørklumper i din frosting. Når smørmassen er helt jævn tilsættes flormelis og vaniljesukker, evt. revet citronskal og cremen piskes til den er let og luftig - det tager ca. 5 min. Stil nu frostingen på køl i en ½ time, så den når at blive lidt stiv, inden du sprøjter den på cupcakes.
Rigtig god fornøjelse.

- Fruen på kageslottet

13 kommentarer:

Piskeriset sagde ...

Jeg er altså ret pjattet med de små kagestykker som pynt - de er rigtig kære :-)

Trine-Emilie sagde ...

Hej Line.

Det pynt du bruger, lagkage stykkerne og blomsterne. Sælger du det? og kan du måske lave små tryg i marcipan på en bestilling?

Mvh Trine-Emilie

lajoma sagde ...

Skøn skøn Blog, og hvor er dine kager bare flotte :)

Lækresager sagde ...

Du har lige reddet min pynt til næste kage ;) de små fine stykker "kage", det må prøves :D

Anita (ART's cakeparadise) sagde ...

Hej Line... Ja jeg er også vild med dine kagestykker - men smelter de ikke når de kommer i kontatkt med oste frostingen ?
Håber ellers du har det godt og har lidt mere styr på dine planer :-)
Knus Anita

Rikke sagde ...

Øvøv, min frostning skiller! :( Hvad kan jeg have gjort galt??

Anonym sagde ...

Hvilken slags olie bruger du?

Hilsen Kirsten

Camilla sagde ...

Har bagt dobbelt portion af dem i går, og de var en kæmpe success, kom lime i frostingen og det gjorde bare lige det ekstra :D har delt opskriften videre til når og fjern. glæder mig til at prøve nogle af dine andre cupcakes.

Anonym sagde ...

Hej

Hold nu op! Hvor de blev gode. Smagte himmelsk.

Tækte lidt på om man kunne undlade gulerod og prøve at komme smeltet mørk chokolade i.

Dejen er nemlig så dejlig luftig!

Hilsen Christina

Dorte Gregersen Mørk sagde ...

Hej :) De smager fantastisk - et kæmpe hit hos os - nu skal hindbær opskriften prøves også. Mvh Dorte

julie maaløe sagde ...

Hjælp min frosting bliver ikke stiv. Hvad gør jeg forkert? Bruger rigtig smør og fed ost

Anonym sagde ...

"Kom" til at sætte ovnen på 200 i stedet for 175 og nåede heldigvis kun at give dem godt og vel 15 min. Men de blev rigtig fine alligevel.
Mht. frosting som skiller, så har jeg også haft det problem. Nu hvor der stod man skulle have lidt tålmodighed, kom min frosting endelig til at lykkedes. Man skal altså bare blive ved med at piske til den ter sig ordentligt.
Vh. Kathrine

Lissa sagde ...

Hej
Hvorfor bliver frostingen ikke stiv i denne opskrift?
Jeg har bagt kagerne mange gange, og de er super lette og lækre, men jeg bliver altså skuffet hver gang jeg laver denne frosting. Den er alt for tynd til at sprøjte pænt ud på kagerne.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...