
Jeg var for mere end en måned siden på det skønt julemarked i det fedeste lokale(der er masser af billeder derfra
her), hvor man kunne købe lækre håndlavede ting i enhver afskygning.

Jeg solgte
cupcakes i tre varianter i min bod: gulerods med
cream cheese frosting, chokolade med
chokoladefrosting samt blåbær med
cream cheese frosting og fondantlåg.

Jeg havde også en masse fint pyntede peberkager med, men de blev solgt så hurtigt, at jeg slet ikke nåede at få taget et billede af dem.
Derudover havde jeg 2 kager med til udstilling, som ikke skulle sælges men bare stå til pynt: En børnekage formet som en paddehat med en lille kanin.
Ungerne på markedet klagede over, at der ikke var nogen dør og vinduer i huset, så det må jeg vist heller huske til en anden gang;o)

Og mit bud på en enkelt og elegant bryllupskage:

Tidligere har jeg kun lavet kager til folk jeg kender, så det var ikke helt uden nerver, at jeg satte mine kager på standen den første morgen. Gad vide, om folk nu synes de er fine nok til, at de rent faktisk har lyst til at købe dem? Er prisen helt rigtig? Kan de overhovedet lide sådan nogle pyntede nogle? Puha, jeg var lidt nervøs.
Men det gik helt fantastisk, og jeg havde en rigtig dejlig weekend på markedet med masser positiv respons og posen fuld af dejlige håndlavede ting, jeg havde købt i de andre stande.
Der er marked igen til foråret, og der kommer helt sikkert mere information om, hvor og hvornår
her hos Lis. I skulle komme og kigge forbi, hvis I bor i nærheden af Odensen:o)
- Fruen på kageslottet